Spanien
Langtidsrejser
Flyrejser

Costa del Sol & Nerja · Langtidsrejse · Ona Marinas de Nerja Hotel

I den hyggelige spanske by Nerja kan du nyde det søde langtidsrejseliv. Her bor du dejligt på 4-stjernet hotel ud til Middelhavet og får oplevelser ud over det sædvanlige, når vi sammen drager ud på seks indholdsrige udflugter fyldt med autentiske andalusiske godbidder. 

Nerja ligger skønt ved mundingen af floden Chillar på den velkendte kyststrækning Costa del Sol og lige på grænsen til den tropiske kyst Costa Tropical. Byen ligger godt beskyttet af Sierra Nevada-bjergene og er kendt for sit gode klima med solrige dage og milde vintre. 

Vores base er det dejlige og moderne lejlighedshotel Ona Marinas de Nerja, som ligger ved havet få kilometer fra centrum af Nerja. Her har vi sat rammerne for en afslappende ferie, som krydres med en væld af spændende udflugter.

Sammen skal vi opleve Cuevas de Nerja, verdens måske største og flotteste drypstenshuler, besøge gamle mauriske landsbyer langs Rosinruten og udforske prægtige Málaga, der er en af verdens ældste byer. 

Derudover venter autentiske andalusiske oplevelser i bjerglandsbyerne Colmenar, Alfarnate og Alfarnatejo, hvor vi bliver klogere på det lokale køkken, samt en smuk udflugt til spændende Antequera, den charmende hvide landsby med den momumentale gamle fæstning Alcazaba. Der er naturligvis også god tid til afslapning og eventyr på egen hånd, og vores dansktalende rejseleder er selvfølgelig klar med gode forslag til, hvordan du får mest muligt ud af din ferie på Costa del Sol.

Vi har inkluderet halvpension på hotellet, men du har også mulighed for at opgradere til All Inclusive. Se beskrivelsen af All Inclusive i hotelbeskrivelsen nedenfor. 

Program

Ophold

Inkluderet i rejsen

  • Fly København-Málaga t/r
  • Alle skatter og afgifter, ca. 243,-
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 21 nætter i Nerja på Hotel Ona Marinas de Nerja Beach & Spa Hotel****
  • 21 x morgenmad (2.-22. dag)
  • 3 x frokost
  • 21 x middag, inkl. 1 glas vin/1 øl eller vand (1.-21. dag)
  • Lille byvandring i Nerja
  • Udflugt ad Rosinruten
  • Vinsmagning på Bodegas Dimobe
  • Udflugt til Malaga, inkl. byvandring med lokalguide
  • Udflugt Smagen af Spanien, inkl. frokost
  • Udflugt til Antequera, inkl. entré til Alcazaba
  • Udflugt til Cuevas de Nerja med turisttog, inkl. entré til grotterne
  • Entré til Nerja museum
  • Dansktalende rejseleder på rejsemålet

Datoer og priser

Vi har i øjeblikket ingen kommende datoer planlagt for denne rejse.

Er du interesseret i at vide om og hvornår, vi er klar med nye datoer og program for denne rejse, er du meget velkommen til at kontakte os.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og kom på forkant med alle nyheder, nye kataloger og få gode rejsetips.

Info

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
 
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
 
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.